Kornets Hus er nået til de udvendige belægningsarbejder.
Kornets Hus er nået til de udvendige belægningsarbejder.
Der er kælet for detaljerne i de indvendige overflader.
Der er kælet for detaljerne i de indvendige overflader.

Finpudsning af Kornets Hus

Kornets Hus lidt uden for Hjørring slår dørene op for publikum i foråret 2020, og Trigon er nu i gang med de udvendige belægningsarbejder samt nogle indvendige overflader.

Kornets Hus er et nationalt center for viden, oplevelser og inspiration om korn, kornets historie, mangfoldighed og anvendelse. Ud over kursuslokaler vil huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, gastrokøkken og café med butik. 

Kornets Hus bliver en ny attraktion i Nordjylland, som gennem sanselige og involverende aktiviteter inspirerer både private og professionelle. Kornets Hus henvender sig således både til borgere, turister, foreninger og andre besøgende. Derudover er Kornets Hus en attraktiv samarbejdspartner for uddannelsesinstitutioner og professionelle som kokke, bagere, kantineledere og virksomheder, som kan bruge huset som innovationsrum for bl.a. læring og produktudvikling.