Byens største carport
Forsvarets udleveringsdepot i Bangsbo har fået en 400 kvadratmeter stor overdækning langs facaden, så materiel kan læsses af og på lastbiler i tørvejr.
Egentlig er det jo bare en forvokset carport, men opgaven bød alligevel på tekniske udfordringer. Halvtaget bæres af dobbelte stålpiller placeret på i alt 18 betonfundamenter, men det var ikke muligt at grave ud til fundamenterne så tæt på den eksisterende bygning. Trigon måtte derfor hyre en specialmaskine ind, som kunne bore huller på 120 cm i diameter. Så blev opgaven løst uden risiko for sætningsskader.
Årstal:
2018
Type:
Byggeri