Nye moler til Aalbæk Havn

Nye moler til Aalbæk Havn

Aalbæk Havn har fået forstærket sine yderværker med omkring 2000 ton sten, således at både nord- og sydmolen er blevet en meter højere og bredere. De nye moler yder dermed endnu bedre beskyttelse for de ca. 25 fiskerfartøjer og 170 lystbåde, der er hjemmehørende i havnen.

Trigon, der har stor erfaring i havneanlæg, har udført opgaven og har også leveret stenene. Det er nok ikke helt almindeligt, men Trigon har "sparet sten op" gennem flere årtier. Hver gang gravemaskinerner er stødt på en stor sten, er den blevet lagt til side i en grusgrav. Og nu var opsparingen altså stor nok til at forbedre Aalbæk Havn. Man kan sige, at hele Vendsyssel lægger sten til de nye moler i Aalbæk.

Årstal: 
2017
Type: 
Anlæg