Stenbideren i sit nye bassin på Nytorv i Frederikshavn.
Stenbideren i sit nye bassin på Nytorv i Frederikshavn.
Nedbrydning af det gamle utætte stenbider-bassin.
Nedbrydning af det gamle utætte stenbider-bassin.
Stenbiderfontænen blev i 1964 anlagt oven på torvets offentlige toilet.
Stenbiderfontænen blev i 1964 anlagt oven på torvets offentlige toilet.

Nyt bassin til Stenbideren

Stenbideren på Nytorv i Frederikshavn får atter vand at svømme i efter at have været tørlagt siden 1996. Trigon har opført et nyt bassin til den smukke granit-skulptur, der er skabt af stenhugger Sven Bovin. Det var også Trigon, der opførte det oprindelige bassin i 1964 på initiativ af redaktør Bent Eilertsen og manufakturhandler Gregers Rossen, der havde forretning på Nytorv.

Stenbider-fontænen var i mange år samlingspunkt for de nybagte studenters festligheder og for kåringen af årets mand og kvinde i Frederikshavn. Mangen kendt person har modtaget hæderen med fødderne dyppet i bassinet. Men i 1996 blev bassinet utæt, og kommunen besluttede at plante blomster omkring Stenbideren i stedet.

Det genopførte bassin til stenbideren er lidt højere end det gamle, men ellers stort set identisk og med genanvendelse af de store granitsten, der danner kanten. Og naturligvis med tæt bund, så stenbideren kan boltre sig i sit naturlige element mange år frem.

Årstal: 
2019
Type: 
Anlæg