Byg din karriere hos A/S Trigon

Hos A/S Trigon søger vi løbende nye kollegaer, som vil være en del af en professionel, erfaren og løsningsorienteret entreprenørvirksomhed med højt fokus på kvalitet og det gode samarbejde.

Som medarbejder hos A/S Trigon vil du være med til at sikre, at vores kunder får en god byggeoplevelse. Pålidelighed, ansvarlighed og gennemsigtighed er den del af vores kerneværdier. Sådan sikrer vi tilfredse medarbejdere og kunder.

Hvis du er interesseret i at lære mere om os, kan du med fordel også følge med på vores Facebook og LinkedIn, hvor du kan få et indblik i A/S Trigon som virksomhed, vores byggesager, vores hverdag og løbende blive opdateret om nye ledige stillinger.

Aktuelle stillinger

Her får du et overblik over vores nuværende åbne stillinger. Har du spørgsmål til jobbet, vores virksomhed eller noget helt andet, kan du altid kontakte os.

Dygtige rørlæggere til A/S Trigon

Vi har travlt og søger dygtige rørlæggere til kloakering samt anlægsopgaver i Frederikshavn og omegn.

Grundet øget ordretilgang ønsker søger vi fagligt stærke og erfarne rørlæggere til vores anlægsafdeling.

Dinearbejdsopgaver:

·        Udførelse af kloakarbejde, herunder etablering og vedligeholdelse af både stik- og hovedledninger.

·        Installation og reparation af kloaksystemer.

·        Præcisionsarbejde med rørlægning i forskellige typer jordbundsforhold.

 

Det forventer vi af dig:

·        Du har relevant kursus/uddannelse indenfor faget.

·        Duer mødestabil og pligtopfyldende.

·        Du bidrager til det gode samarbejde.

·        Duer ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt.

·        Du har kørekort B.

Vi tilbyder:

·        Spændende hverdag med varierende arbejdsopgaver.

·        Frihed under ansvar.

·        Personaleforening, sundhedsordning, pensionsordning og overenskomst.

 

A/S Trigon er et nordjysk entreprenørfirma, som varetager mange forskellige projekter inden for byggeri, anlæg, ejendomsservice og energioptimering. Vi er drevet af medarbejdere med stærke faglige kompetencer, der evner at skabe det gode samarbejde. Vi lægger vægt på at være gode at arbejde for og gode at arbejde sammen med.

Stillingener med tiltrædelse hurtigst muligt og samtaler vil blive afholdt løbende. Løn efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Tøv endelig ikke med at sende din ansøgning og CVtil job@trigon.dk. I emnefeltet bedes du skrive "Ansøgning rørlægger".

Vil du høre mere om stillingen eller har du andre spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mads Undall-Behrend på telefon 21 61 84 81.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere

Læs mindre

Bygningskonstruktør praktikant til A/S Trigon

Er du klar til at blive en del af et spændende byggeri, hvor innovation, samarbejde og kvalitet er i fokus? Hos A/S Trigon søger vi en projektleder praktikant til vores igangværende projekt, Maskinrummet, i Skagen til efteråret 2025.

 

Du vil få praktisk erfaring med hvordan du planlægger, styrer og leder et byggeprojekt. Din hverdag vil byde på varierende arbejdsopgaver, stort ansvar og spændende udfordringer. Det er vigtigt for os at du bliver afprøvet i alle de byggeprocesser, som du vil kunne opleve som færdiguddannet. På den måde kan vi sikre, at du bliver klædt bedst muligt på. I praktikperioden følger du således en ganske almindelig arbejdsdag på lige fod med vores øvrige projektledere.

 

Som praktikant i A/S Trigon vil du få erfaring med:

  • Drift og logistik.
  • Ledelse og arbejdsmiljø.
  • Deltagelse i bygge og sikkerhedsmøder.
  • Kontakt til underentreprenører, bygherrer, rådgiver, håndværkere og underleverandører.
  • Tidsplan og koordinering.
  • Indblik og økonomistyring på byggepladsen.
  • Kvalitetssikring og kvalitetskontrol.

 

Vi forventer at du:

  • Sætter en ære i at skabe et godt samarbejde og er god til at kommunikere med mange mennesker.
  • Er i stand til at skabe overblik.
  • Er løsningsorienteret.
  • Er selvstændig og engageret.
  • Har stort mod på at prøve nye udfordringer.

 

Vi kan tilbyde:

  • Aflønnet praktikforløb i entreprenørvirksomhed med fart under feltet.
  • En spændende og varieret arbejdsdag med mange forskellige udfordringer.
  • Muligheden forat få koble din viden fra studiet til i praksis.
  • Mulighed for at være med på et unikt projekt i Skagen – Maskinrummet.

A/S Trigon er en Nordjysk entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Frederikshavn. Vi varetager mange forskellige projekter indenfor byggeri, anlæg, ejendomsservice og energioptimering. Vores projekter spænder bredt i type og omfang. Vi tror på at de bedste projekter kommer ud far en tilgang til at alle vil projektet det bedste og med et fokus på at skabeen god byggeoplevelse for vores kunder. Der er på den måde fantastiske rammer for at praktikanter hos os kan understøttes i sin viden og kompetencer undervejs for at opnå større faglig udvikling og erfaring.

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning til job@trigon.dk. Angiv ”Praktik bygningskonstruktør” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, bedes du kontakte Afdelingschef forbyggeri, Peter Heslop Christensen på tlf. 20 45 89 17.

Læs mere

Læs mindre

Kontinuerlige stillingsopslag

Hos A/S Trigon er vi løbende på udkig efter nye dygtige medarbejdere

Selvom vi ikke har nogen aktuelle stillinger, som matcher netop dine faglige kompetencer, har vi altid døren på klem for nye talenter.

A/S Trigon er en nordjysk entreprenørvirksomhed med hovedsæde i Frederikshavn. Samarbejde, ansvarlighed og pålidelighed er værdier som kendetegner vores virksomhed. Vi går op i at give vores kunder den bedst mulige oplevelse af at bygge sammen med os. Derfor forventer vi også af vores medarbejdere at de udviser høj faglighed, og altid har øje for vores kunders behov og deres forretning. Vi lægger vægt på at være gode at arbejde for og gode at arbejde sammen med.

Hos A/S Trigon beskæftiger vi folk med mange forskellige baggrunde, så som:

  • Projektledere
  • Projekterende bygningskonstruktør
  • Medarbejdende formænd (Faguddannede håndværkere)
  • Tømrere
  • Jord- og betonarbejdere
  • Maskinførere
  • Kalkulation
  • Administration, HR og Marketing

Derfor er over 10% af vores medarbejdere lærlinge. Vi mener nemlig, at vi som virksomhed har et medansvar for at uddanne morgendagens byggetalenter.

A/S Trigon tager løbende nye lærlinge ind, og vi modtager gerne ansøgninger fra interesserede.

Vi sætter pris på at vores lærlinge er ansvarsbevidste, selvstændige og udviser interesse for egen uddannelse. Derfor forventer vi også, at du tager aktiv del i de opgaver, som hverdagen byder på, og overholder aftaler med os såvel som din skole.

Som lærling hos A/S Trigon bliver du en vigtig del af holdet, og du vil være med til at sikre, at vores kunder får en god byggeoplevelse, og sørge for at vi i fællesskab når vores mål. Du vil tage del i små som store byggerier. Dermed vil du kunne se frem til en hverdag med varierende arbejdsopgaver, spændende udfordringer, læring og faglig såvel som personlig udvikling.

Vil du være en del af team Trigon? Send din ansøgning og CV til job@trigon.dk.

Er du klar til at gøre en forskel hos A/S Trigon?

I A/S Trigon er vi altid på udkig efter nye talenter, der vil være med til at give vores kunder en endnu bedre byggeoplevelse. Selvom vi ikke har nogen aktuelle stillinger, der matcher netop dine faglige

kompetencer, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning samt CV til job@trigon.dk.

Hør det fra vores medarbejdere

“I Trigon er vi gode til at hjælpe og sparre med hinanden, så vi sammen kan finde de bedste løsninger for vores projekter. Generelt er samarbejdet og sammenholdet i Trigon rigtig godt. Der er et godt fællesskab blandt kollegaer, og der er en flad ledelsesstruktur. Jeg synes, at vi er gode til at samles til sociale arrangementer. Det er en stor del af Trigon, at alle har det godt og er glade for at gå på arbejde. “

Malene

Projektleder

“Jeg er rigtig glad for miljøet og fællesskabet her. Jeg lærte hurtigt folk at kende, og jeg er blevet godt introduceret til arbejdet. Alle er gode ved hinanden, og vi har en fest hver dag på arbejdet, og samtidig med at det er professionelt. Når der er noget, jeg har brug for hjælp til, er mine kollegaer gode til at bidrage med løsningsforslag – og det sætter jeg virkelig stor pris på. “

Sebastian

Tømrerlærling

“I Trigon er der en flad struktur, som betyder at der bliver givet mere ansvar til den enkelte. Det giver større frihed og ansvar ude på pladsen, samtidig med at der er et godt samarbejde og hjælp at hente fra dine kollegaer. Der er tiltro til én, man kan få lov til at styre sin egen arbejdsdag, og bliver kastet ud i opgaverne, så hvis man har modet på at tage udfordringerne op, er der utroligt meget læring og udvikling at hente.”

Christian

Projektleder