Vores Kompetencer

Ejendomsservice

Hos A/S Trigon sikrer vi, at dine bygninger i fremtiden lever op til dine og din virksomheds behov.

I vores ejendomsservice udfører vi vedligeholdsmæssige opgaver indenfor nybygning, tilbygning, ombygning, reparationer og optimering.

Det kan være udfordrende at prioritere og bevare overblikket over behovet for vedligehold og service, når hverdagen byder på mange andre vigtige opgaver.

Vi laver gerne en vedligeholdelsesplan for dine bygninger og udearealer og skaber et overblik over dine konkrete behov. Vores mål er at gøre det nemt og enkelt for vores kunder, og vi lægger vægt på at være en stærk partner, der med en løsningsorienteret tilgang understøtter din forretning.

Gennem service og vedligehold forøger vi værdien af din erhvervsejendom. Vi understøtter din forretning og tilpasser efter behov.

Udlejning af erhvervsejendomme

Som fondsejet entreprenørselskab råder vi over en betydelig portefølje af erhvervsejendomme, der lejes ud. A/S Trigon Ejendomme ejer bygningerne, mens A/S Trigon står for renovering, vedligeholdelse og drift.

Disse erhvervsejendomme er attraktive for lejere, der flytter ind i præsentable og velfungerende bygninger, hvor der er sørget for alt det praktiske.

A/S Trigons ejendomsportefølje omfatter både lager-, produktions- og domicilbygninger, herunder nogle indrettet som kontorhotel.

Udforsk vores arbejde

Gennem tiden har vi varetaget mange forskellige og spændende projekter inden for erhvervsbyggeri, kloak og anlæg, ejendomsservice og meget mere. Uanset projektets størrelse eller type, er vi altid klar med løsninger, der er tilpasset vores kunders behov.

Under vores referencer kan du få et indblik i nogle af de projekter, vi har gennemført, og se, hvordan vi kan bidrage til dit næste byggeprojekt.